Riskpilotaf Risika
Få fuld adgang

Sådan læser du en dansk årsrapport

Danske virksomheder med regnskabspligt indsender hvert år en årsrapport til Erhvervsstyrelsen, og den er offentlig. Men rapporterne ser meget forskellige ud — nogle fylder fire sider uden omsætningstal, andre hundrede sider med noter. Forskellen er ikke tilfældig: den følger af regnskabsklasserne i årsregnskabsloven.

Hvor årsrapporten kommer fra

Reglerne står i årsregnskabsloven (se loven på retsinformation.dk), og rapporterne indberettes til Erhvervsstyrelsen. Enhver kan hente den originale årsrapport gratis via CVR-registret på datacvr.virk.dk — og på Riskpilot vises tallene fra de op til fem seneste årsrapporter direkte på virksomhedsprofilen.

Årsrapporten skal som hovedregel være indberettet senest seks måneder efter regnskabsårets udløb — børsnoterede og statslige virksomheder har kortere frist. En væsentligt forsinket årsrapport er i sig selv et signal, der er værd at bemærke.

Regnskabsklasserne A, B, C og D

Årsregnskabsloven inddeler virksomhederne i fire klasser efter type og størrelse — jo større virksomhed, desto flere krav til indholdet:

  • Klasse A: personligt ejede virksomheder m.fl. uden pligt til at indsende årsrapport. Derfor finder du sjældent regnskaber for enkeltmandsvirksomheder.
  • Klasse B: små selskaber (fx de fleste ApS'er) under lovens størrelsesgrænser for balance, nettoomsætning og antal ansatte. Må aflevere et stærkt forenklet regnskab — herunder en resultatopgørelse, der starter ved bruttofortjenesten.
  • Klasse C: mellemstore og store selskaber. Skal bl.a. oplyse nettoomsætning, ledelsesberetning og flere noter.
  • Klasse D: børsnoterede og statslige aktieselskaber — de mest omfattende krav.

Derfor viser små virksomheder ingen omsætning

Langt de fleste danske selskaber aflægger regnskab efter klasse B, og klasse B-virksomheder må udelade nettoomsætningen og i stedet begynde resultatopgørelsen med bruttofortjenesten — groft sagt omsætning minus vareforbrug og visse eksterne omkostninger. Et manglende omsætningstal er altså helt normalt og ikke i sig selv mistænkeligt.

Konsekvensen er, at omsætningsbaserede nøgletal som EBITDA-margin ikke kan beregnes for disse virksomheder — læs mere i guiden Forstå de vigtigste nøgletal.

Hvad du bør læse først

Har du fem minutter til en årsrapport, så brug dem sådan her:

  • Revisorens erklæring — forbehold, fremhævelser eller tvivl om fortsat drift (going concern) står her, og de er vigtigere end noget enkelt tal.
  • Egenkapitalen — niveau og udvikling i forhold til sidste år.
  • Årets resultat — og om det er skabt af driften eller af engangsposter.
  • Kortfristet gæld over for omsætningsaktiver — kan regningerne betales?
  • Noterne — her gemmer sig bl.a. pant, eventualforpligtelser og lån til ledelsen.

Se hvordan tallene præsenteres i praksis på en profil som Risika A/S, og læs om typiske faresignaler i Faresignaler i en virksomheds regnskab.

Ofte stillede spørgsmål

Hvad er en årsrapport?

Den årlige, offentlige regnskabsaflæggelse, som virksomheder med regnskabspligt indberetter til Erhvervsstyrelsen efter årsregnskabsloven — typisk med resultatopgørelse, balance, noter og en revisorerklæring.

Skal alle virksomheder indsende årsrapport?

Nej. Selskaber som ApS og A/S skal, mens personligt ejede virksomheder i regnskabsklasse A som hovedregel ikke har pligt til at indsende årsrapport.

Hvorfor viser en virksomhed ingen omsætning?

Fordi små virksomheder i regnskabsklasse B må udelade nettoomsætningen og i stedet vise bruttofortjenesten. Det er lovligt og helt almindeligt.

Hvor henter jeg den originale årsrapport?

Gratis via CVR-registret på datacvr.virk.dk under den enkelte virksomheds regnskaber.